Stormen på Stormandsgården
Action i historietimen? Ja tak!
Turbeskrivelse: Vi er i 1300-tallet. Borgerkrigslignende tilstande hersker i Danmark. En årle morgen er der uro på Stormandsgården, folkene oppe på palisaden spejder ud over landskabet. Mellem træerne
skimtes små lysglimt; Er det solen, der glimter i en blankpudset hjelm?
Sammen med eleverne dramatiserer vi et fiktivt angreb på den befæstede stormandsgård på Bornholms Middelaldercenter. Perioden mellem Valdemar Sejrs død i 1241 og Valdemar Atterdags magtovertagelse i 1340 var præget af stridigheder og kampe om tronen. I perioder herskede der borgerkrigslignende tilstande, og mange stormænd befæstede derfor deres hovedgårde mod omstrejfende røverbander, bondeoprør eller rivaliserende stormænd.
Det er dette scenarie, vi befinder os i. Gruppen deles i to hold, og figurerer hhv. angribere og forsvarere af stormandsgården. Ved hjælp af rollespil med forskellige rekvisitter gennemlever elever og lærere angrebet, og gruppen opdager, hvor vigtigt det er at samarbejde i en krisesituation. Fairness og
teamwork er nogle helt essentielle færdigheder, som eleverne får styrket igennem processen.
Undervisningsmateriale: Bog om Bornholms Middelaldercenter der fortæller om de rekonstruerede bygninger – og meget andet, kan downloades her.
Klassetrin: 4.-9. kl. (tilpasses efter alder)
Deltagerantal: mellem 30-60 elever
Varighed: 2 timer. Gruppen er herefter velkommen til at fortsætte på egen hånd på
middelaldercentret inden for åbningstiden.
Mødested: Indgangen til Bornholms Middelaldercenter
Pris: 95,- kr. pr. elev, 2 lærere gratis med i klasser med over 15 elever.
Prisen inkluderer entré til Bornholms Middelaldercenter.
Praktiske oplysninger: Da gruppen deles undervejs i forløbet, er det vigtigt, at der er mindst 30 og maks. 60 deltagere. Forløbet er velegnet til to parallelklasser eller flere klasser fra samme skole i fællesskab.
Efter turens afslutning kan i opleve centret på egen hånd i vores normale åbningstid.
Se vores åbningstider.
Booking: Kontakt os på tlf. 56498319 eller booking@bornholmsmiddelaldercenter.dk
Historie:
– Mellemtrin
– Udskoling