Skoletilbud i historiens tegn

Skal din skole på lejrskole på Bornholm, eller er du en lokal bornholmsk skoleklasse, så har Bornholms Middelaldercenter en lang række spændende og lærerige oplevelser til alle typer klasser og alderstrin.

Vi tilbyder særlige forløb for skoleklasser på Hammershus, Bornholms Middelaldercenter og Østerlars rundkirke. Læs mere om de forskellige ture på siden. Hør os hvilke forløb der matcher trinmålene i jeres undervisningsplaner.

Oplevelser for livet

Bornholms Middelaldercenter skaber fantastiske oplevelser for skoleklasser og lejrskoler. Dyk ind i historien med levende formidling og praksisnære aktiviteter. Oplev mere ved at se videoen herunder.

Sådan booker du

Kontakt os for at booke din tur! Ring eller send en mail til en af vores medarbejdere, som står klar til at hjælpe dig med alle detaljer. Vi ser frem til at arrangere en fantastisk oplevelse for hele klassen.

Vi anbefaler at du booker i god tid.

Tlf. 56 49 83 19
(mandag-torsdag mellem kl. 8.00-14.00)

Skoleforløb med Bornholms Middelaldercenter

Vi tilbyder 2-3 timers forløb for skoleklasser på Hammershus, Bornholms Middelaldercenter og i Østerlars rundkirke. Vi laver også ture til specialklasser og specielt tilpassede ture til individuelle behov.

Oplevelser på Hammershus

Vi tilbyder seks forskellige oplevelser for skoleklasser på Hammershus

Oplevelser på Middelaldercentret

Vælg mellem syv forskellige oplevelser på Middelaldercenteret eller Østerlars Rundkirke

Tilbud til bornholmske skoleklasser

Der er ikke langt fra skolebænken til mindeværdige, underholdende og særdeles lærerige oplevelser, der giver et inspirerende indblik i Bornholms, Danmarks og resten af Europas historie og tro – vi kan sågar bringe nogle af oplevelserne direkte til klasselokalet.

Tilbud til bornholmske skoleklasser

Læs mere om mulighederne for et lærerigt og oplevelsesrigt besøg hos os

Inspiration til undervisningen

Du kan hente mere materiale om den bornholmske middelalder, som er oplagt at bruge i undervisning

En oplevelse, der bringer historien til live
Som dagtilbudsleder kan jeg kun give Bornholms Middelaldercenter mine varmeste anbefalinger.
Her bliver historien levende, og børnene får lov til at opleve middelalderen med hele kroppen. Gennem spændende hands-on aktiviteter udforsker de, hvordan mennesker levede, arbejdede og legede for mange hundrede år siden. De får lov til at røre, prøve, undersøge og være nysgerrige – og netop den aktive deltagelse gør læringen både sjov, nærværende og mindeværdig.
Noget af det, der gør besøget helt særligt, er det fantastiske personale. Med stor faglighed, smittende engagement og en oprigtig glæde for formidling møder de børnene i øjenhøjde og skaber en oplevelse, hvor alle føler sig velkomne og inddraget. Deres evne til at inddrage børnene aktivt gør besøget til en oplevelse, som børnene husker længe efter.
De idylliske omgivelser danner den perfekte ramme om en dag fyldt med oplevelser. Den autentiske middelalderlandsby inviterer til leg, fordybelse og fantasi, og børnene får en følelse af virkelig at være rejst tilbage i tiden.
At alle daginstitutioner på Bornholm har gratis adgang, gør besøget til en enestående mulighed, som ikke går udover budgettet. Det giver alle børn chancen for at få en lærerig, sanselig og inspirerende oplevelse, hvor historie bliver noget, de ikke bare hører om – men selv er en del af.
Bornholms Middelaldercenter er et sted, hvor leg, læring og kulturarv går hånd i hånd. En oplevelse, der vækker nysgerrighed, styrker fællesskabet og skaber minder, som børnene tager med sig længe efter, de er kommet hjem. Så det er bare med at komme afsted!
God fornøjelse!
Mvh Anna Sofie Christensen, Faglig pædagogisk leder i Gudhjem Natur