Middelalderen for de lokale institutioner
Der er ikke langt fra skolebænken til mindeværdige, underholdende og særdeles lærerige oplevelser, der giver et inspirerende indblik i Bornholms, Danmarks og resten af Europas historie og tro – vi kan sågar bringe nogle af oplevelserne direkte til klasselokalet.

- Vi tilbyder et stort udvalg af undervisningstilbud til alle alderstrin, og vi målretter gerne vores formidlingstilbud specielt til jer.
. - Gå med os på opdagelse i øens spændende lokalhistorie på Hammershus, i Østerlars Rundkirke eller på Bornholms Middelaldercenter.
. - Vi kommer også gerne ud og besøger jer på skolen.
.. - Vi har også gode formidlingstilbud til børnehaver og indskolingen, se beskrivelser af de enkelte tilbud her under.
- Husk at vi har en rabatordning for bornholmske skoler/institutioner.
. - Ring til os på 56 49 83 19 for priser og nærmere info.
.
Sådan booker en skoletur på Bornholms Middelaldercenter
Herunder finder du vores udvalg af ture, der er særlig målrettet for de mindre klassetrin.
Vi har også guidede ture for de større klasser i Østerlars og på Hammershus.
Se turene her: Skoleture i Østerlars / Skoleture på Hammershus. Bornholmske skoler får 10 kr. i rabat pr. elev, på disse ture.
Vil du booke en tur, eller har du spørgsmål, så kontakt os meget gerne på mail booking@bornholmsmiddelaldercenter.dk eller
ring på 56 49 83 19 (mandag-torsdag, kl. 8.00-14.00).

Mad i middelalderen
Børnene bager små fladbrød på ildbænken og hører om middelalderens madvaner, hvordan man holdt fest, og hvad man drak.
Turen afsluttes med fælles frokost i et af middelaldercentrets hyggelige huse, hvor måltidet består af de hjemmebagte brød og et stort krus æblemost. Foruden bålduften tager børnene også en masse ny viden om middelalderens mad, spiselige urter og gamle traditioner med sig hjem.

Middelalderens børnelege
Tag med på en tidsrejse til middelalderens lege!
Ved indgangen til middelaldercentret mødes gruppen med formidleren og får udleveret en kurv fyldt med spændende legeredskaber og Pieter Breughels spændende maleri ”Børnelege”. I middelalderen legede alle, ikke kun børn, og sammen med formidleren udforsker børnene de gamle lege og finder ud af hvordan man legede dem.
En oplevelse, der bringer historien til live
Som dagtilbudsleder kan jeg kun give Bornholms Middelaldercenter mine varmeste anbefalinger.
Her bliver historien levende, og børnene får lov til at opleve middelalderen med hele kroppen.
Gennem spændende hands-on aktiviteter udforsker de, hvordan mennesker levede, arbejdede og legede for mange hundrede år siden. De får lov til at røre, prøve, undersøge og være nysgerrige – og netop den aktive deltagelse gør læringen både sjov, nærværende og mindeværdig.
Noget af det, der gør besøget helt særligt, er det fantastiske personale. Med stor faglighed, smittende engagement og en oprigtig glæde for formidling møder de børnene i øjenhøjde og skaber en oplevelse, hvor alle føler sig velkomne og inddraget. Deres evne til at inddrage børnene aktivt gør besøget til en oplevelse, som børnene husker længe efter.
De idylliske omgivelser danner den perfekte ramme om en dag fyldt med oplevelser. Den autentiske middelalderlandsby inviterer til leg, fordybelse og fantasi, og børnene får en følelse af virkelig at være rejst tilbage i tiden.
At alle daginstitutioner på Bornholm har gratis adgang, gør besøget til en enestående mulighed, som ikke går udover budgettet. Det giver alle børn chancen for at få en lærerig, sanselig og inspirerende oplevelse, hvor historie bliver noget, de ikke bare hører om – men selv er en del af.
Bornholms Middelaldercenter er et sted, hvor leg, læring og kulturarv går hånd i hånd.
En oplevelse, der vækker nysgerrighed, styrker fællesskabet og skaber minder, som børnene tager med sig længe efter, de er kommet hjem. Så det er bare med at komme afsted!
God fornøjelse!
Mvh Anna Sofie Christensen, Faglig pædagogisk leder i Gudhjem Natur
