Aktiviteter på Middelaldercenteret
Glem alt om støvede historiebøger – her kan du leve med i middelalderen. Vi tilbyder dagligt en gratis rundvisning, samt aktiviteter som bueskydning, møntslagning og affyring af sortkrudtskanonen. På udvalgte dage kan du møde forskellige historiske håndværkere eller dykke ned i middelalderens legetøj.
På programmet i dag:
Køb din billet til en dag i middelalderen her
En hyggelig dag for hele familien med masser af leg, læring og oplevelser, i den rekonstruerede middelalderbebyggelse.
Kom indenfor på Stormandsgården
Træd ind i en verden med spændende fortællinger om livet i middelalderen, på den befæstede Stormandsgård. Bag den imponerende palisade, venter historiske fortællinger på dig. Nyd Stormandens Sal med kalkmalerier, det multifunktionelle sovegemak, og vagttårnets våben og rustninger. Se, duft og smag på madlavningens kunst i Stegeset og prøv at skrive runer i Skriverstuen. Find ro i Kapellet og gå en tur på Palisaden. Afslut med at prøve dine færdigheder med buen på Buebanen.
Åbningstider og priser
Se vores åbningstider og priser her og planlæg dit besøg
Middelalderens sørøvere
På sørøverpladsen venter et eventyrligt ophold, hvor Middelalderens sørøververden folder sig ud. Gå ombord på vores lille båd “Kyt”, hvilende idyllisk i åen, og fortsæt eventyret ved at grave efter skatte på den lille ø. Ombord på “Awilda”, vores oplevelsesrum indrettet som en del af et middelalder sørøverskib, kan du fordybe dig i spændende lydhistorier om ægte sørøvere fra Østersøen. På 1. salen er der en mini-udstilling om hvem Østersøens sørøvere var, og en museumsbutik (dog kun åben i skolernes ferier).
Sørøversange
Rimebogen ”En rigtig røverhistorie” fortæller den spændende historie om sørøverne i middelalderen med rim og sjove tegninger. Du kan høre sangene og downloade sangbogen nederst på siden herunder.
Oplev middelalderens dyreliv
Ved indgangen til Middelaldercentret venter en fornøjelig start, hvor børnene kan lege med klappekaniner og kælegeder, mens forældrene nyder en kop kaffe eller en is. Her hilser også vores charmerende Ungarske Uldsvin på dig.
Træd over broen og ind i middelalderen.
Langs stien til bebyggelsen møder du middelalderens gæs, der fungerede som ‘alarmer’ mod fremmede, og deres historie afsløres, når du går videre ind i tidsperioden. Middelalderpladsen byder desuden på skuddefår, køer af racen Dexter.. Områdets naturskønhed giver dig også chancen for at spotte fasaner, vilde kaniner, harer, rådyr og imponerende rovfugle.
Det sker på Bornholms Middelaldercenter
Kom og få en dejlig dag hos os. Vi har altid gode aktiviteter og levende formidling på programmet.
Middelaldertræf 2024
Hvert år i uge 29 er der middelaldertræf på centret.
Ca. 250 aktører samles om deres fælles interese i den danske middelalder og befolker pladsen, med masser af telte og middelalderfolk med forskellige boder, håndværk, underholdning og sjove aktiviteter.
Guidet rundvisning
Hver dag i sæsonen, har vi en guidet rundvisning på pladsen, med en af vores fantastiske formidlere, der i øjenhøjde fortæller om middelalderens godtfolk og skidtfolk; deres levestil, traditioner og verdensopfattelse.
Turen starter ved indgangen.
.
Aktivitet i ydersæsonen
Tid til fordybelse! Der er altid masser af aktiviteter på programmet, med daglig kanonaffyring, bueskydning, rundvisning og meget mere, og der er altid formidlere på pladsen.
Men nu har formidlerne måske lidt mere tid til at tale mere med dig, og fortælle endnu mere om livet i middelalderen.
Sommerskole
4 dage med sommerskole for bornholmske børn.
Tag med på en tidsrejse til middelalderen, og lev livet på Stormandsgården og i landsbyen. Vi laver mad over bål, og du laver dit eget middelalderudstyr med gamle håndværksmetoder og så skal vi lære at lege, som man gjorde i middelalderen.
Deltagelse er gratis for bornholmske børn.
Få rabat på dit besøg
Vi har forskellige rabatpartnere, hvor vi tilbyder 10 % rabat på entreen til vores rabatpartneres gæster/medlemmer.
Praktisk info
Læs om åbningstider, muligheder for mad og drikke, handicapadgang og vores museumsbutik, og andet praktisk.