Dagsprogram i ydersæsonen
I ydersæsonen har vi åben lørdag d. 4. maj – lørdag d. 29. juni 2024 og 12. august – 28 september samt påske og efterårsferie. Alle uger mandag-lørdag, kl. 11:00-15:00 (søndag lukket).
Velkommen til vores smukke middelaldermiljø med bondegårdsdyr, vandmølle, simple landbohuse og en stor og flot befæstet stormandsgård med tårn, palisade og kalkmalerier på væggene.
Der altid flere formidlere på pladsen, som gerne svarer på alle dine spørgsmål. Der er en daglig gratis rundvisning, og hver dag kan du prøve aktiviteter som bueskydning, møntslagning eller overvære affyringen af den bagladte middelalderkanon.
På forskellige ugedage kan du desuden møde farverkonen, kogekonen/-manden eller høre om børnelegetøj i middelalderen. Med vores lille lommeguide i hånden kan du også selv gå på opdagelse og få sjov og inspirerende viden. Flere steder på centret er der lagt op til sjove aktiviteter du selv kan prøve, som f.eks. middelalderlege.
Alle billetter er ugebilletter, og gælder hele den kalenderuge hvor de er benyttet første gang.
Aktuelt ugeprogram
Her kan du hente denne uges dagsprogram, så du kan planlægge hvilke aktiviteter du allerhelst vil se og prøve på din tur.
Basisprogram i ydersæsonen:
Alle dage:
Rundvisning på dansk
Mjødsmagning
Kanonaffyring med fortælling
Buebanen er åben
Slå din egen sølvmønt
Pottemageren er åben – få en snak og
lav en ting i ler
Visse dage (se dagsprogram):
Farverkonen arbejder
Børneaktiviteter på Sørøverpladsen
Smeden arbejder
Kogekonen/-manden laver mad i Stegerset
Sørøverfortælling på Sørøverpladsen
Middelalderalderlege og legetøj
Rundvisning på tysk
Flet dit eget armbånd
Ret til ændringer forbeholdes. Tjek altid dagsprogrammet for den aktuelle uge.
Prøv-selv-aktiviteter:
Udover alt det, du kan se på centret, kan du bl.a. også altid prøve: Brætspil, skrive runeskrift med fjer og blæk på Stormandsgården, bære ringbrynje, hjelme og rustning ved vagttårnet samt prøve sjove middelalderlege såsom kongespil, stylter, pudekamp på balancebommen m.v. Og så kan du også altid snakke lidt, med vores søde klappekaniner eller kælegeder.
Aha-oplevelser på egen hånd: Du kan ved indgangen låne vores lommeguide, der med sjove fakta om middelalderen både underholder og gør dig klogere. Husk at aflevere den igen efter brug. Lommeguiden findes både på dansk og på tysk.
Guidede ture på Hammershus
Du kan også vælge en rundvisninger på Hammershus, i ydersæsonen har vi disse ture:
- Guidet rundvisning på 1,5 time (DK): Mandage kl. 11:30 – 13:00
- Aftentur med flagermuselygter (DK): Fredage kl. 20:30 – 22:30
- Deutsche Führung (DE): Mandage kl. 13.30-15.30
- Deutsche Führung – Abendtour mit Fledermauslichtern (DE): Onsdag kl. 7.30-19.30
Læs mere om indholdet på vores faste Hammershus-ture her
Køb billet til guidede ture på Hammershus
Deutsche Führung – Kaufen Ihr Ticket
Ved fremvisning af din købte billet til guidet tur på Hammershus, kan du få 25% rabat på din entré billet til Middelaldercentret.