Hammershus dramatiske historie

Hammershus har været meget igennem i de seneste 800 år med både krig og fred. På denne skoletur dykker vi ned i nogle af de mere dramatiske kapitler i i borgens historie. Med rekvisitter og levende fortællinger dramatiserer vi, i samarbejde med eleverne, den spændende historie.

Turbeskrivelse: En god introduktion til Hammershus gennem dramatisering af historiske hændelser med rekvisitter, fortællinger og en spændende tur rundt på selve borgen.

Turen foregår udendørs på Hammershus borgruin. Undervejs på turen deltager eleverne aktivt i dramatiseringen af nogle af de mest spændende begivenheder fra borgens historie, godt hjulpet af en rygsækkurv fuld af fine rekvisitter, som vi tager med op på borgen. Vi møder blandt andet den stridige ærkebiskop Jacob Erlandsen og kong Kristoffer 1., der kom ulykkeligt af dage.

De forskellige bygninger, som passeres på turen igennem borgen, danner baggrund for en bred vifte af fortællinger. Eleverne får et indblik i borgens dramatiske fortid, og hvordan livet formede sig i middelalderen, oppe på den forblæste borg.

Klassetrin: Alle – indholdet tilpasses efter alder.
Deltagerantal: 15-30 elever (max. 2 klasser).
Varighed: 2 timer.
Mødested: Handicap- og busparkeringen neden for indgangen til Hammershus Besøgscenter.

Pris: 96,00 kr.* pr. elev, 2 lærere gratis med i klasser med over 15 elever.
Prisen for turen til Hammershus indeholder en afgift til staten på 20% + 25% moms.
Praktiske oplysninger: Efter turen er der mulighed for på egen hånd at gå på opdagelse i Hammershus Besøgscenter og se den lille udstilling, ”Den forhadte Borg”, som rummer en videoinstallation, informationsplancher, en model af borgen samt interaktive skærme, hvor man kan klikke sig igennem til flere spændende informationer om Hammershus’ historie.
På Hammershus er det altid godt at have vind- og vandtæt tøj med i rygsækken. Mange bliveroverrasket over den store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til denanden.

Booking: Kontakt os på tlf. 56498319 eller booking@bornholmsmiddelaldercenter.dk

Denne tur spiller ind i disse trinmål – tryk og se PDF:

Historie:
Mellemtrin
Udskoling