Lækre håndledsvarmere i dejligt blødt kaninskind

Kom og vær med! Sy dine egne dejlige varme kaninskindsvanter i hyggeligt samvær på middelaldercentret.
Onsdag d. 11. og 18. februar kl. 13-16
Vi sidder i middelaldercentrets varme og lyse udstillingsrum og hygger med kaffe, kage og varm kakao. Du får selv lov at vælge lige de to kaninskind du ønsker dig, og får hjælp til at lave dit eget snitmønster, som passer lige til dine hænder. Herefter syr du dine egne kaninskindsvanter i hånden med vokset hørtråd.
Middelaldercentrets formidler hjælper dig igennem hele processen.
”Nød lærer nøgen kvinde at spinde”
På Bornholms Middelaldercenter har vi en lang tradition med at lave håndledsvarmere i kaninskind.
Ideen blev startet af en formidler der frøs om fingrene, på en kold blæsende efterårsdag for år tilbage, men der er os bekendt aldrig fundet håndledsvarmere af kaninskind i arkæologiske udgravninger, men det gør ikke opfindelsen mindre genial, for pels er noget af det bedste at holde varmen med!
Det ville middelalderens mennesker også have skrevet under på – så det er ikke usandsynligt at man har syet noget lignende også den gang.


Hvornår: 11. og 18. februar kl. 13-16.
Prisen er 250 kr. per deltager. Prisen inkluderer materialerne til et par håndledsvarmere, samt kage og varme drikke.
Børn under 12 år skal have en voksen hjælper med. Medhjælperen har gratis entré, såfremt vedkommende ikke selv vil sy vanter. Betaling på dagen via mobilpay eller kontant på beløbet.
Tilmelding: Arrangementet kræver tilmelding til lena@bornholmsmiddelaldercenter.dk med antal af deltagere der skal lave vanter plus hjælpere. Desuden alder samt telefonnummer på en voksen.
Der er begrænset antal pladser. Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet, hvis der er under 5 tilmeldte.
Hvor: Bornholms Middelaldercenter, Stangevej 1, Østerlars, 3760 Gudhjem
Mødested: Vi mødes ved indgangen til middelaldercentret kl. 13.00 og går en lille tur igennem den vinterlige middelalderlandsby, før vi går i gang med syprojektet inde i udstillingen.

