Julemarked d. 14/12 2024

Bornholms hyggeligste julemarked for hele familien

Har du lyst til at forkæle dig selv og familien med en helt unik juleoplevelse ud over det sædvanlige, så kom til julemarkedet på Bornholms Middelaldercenter lørdag d. 14. december kl. 10-15.

I de stemningsfulde rammer på den befæstede stormandsgård, i landsbyens hyggelige Gildehus og i centrets museumsbutik er der spændende boder med både middelalderinspireret og moderne kunsthåndværk, håndarbejde, smykker og legetøj, samt flere slags mjød og honning. Der er også mulighed for at smage lækre nybagte gammeldags klejner, lussekatte eller honninghjerter, sætte tænderne i en fyldt pandekage efter middelalderopskrift eller smage en dejlig krydret varm luthendrank.

Der er gratis adgang for alle, så tag familien og vennerne med og oplev middelaldercentrets smukke huse og naturområder i vinterstemning. Indgangen sker ved centrets administrationsbygning, den gule firlængede Rågelundsgård.

Julemarked på Bornholms Middelaldercenter,
lørdag d. 14. december 2024, kl. 10:00-15:00

Vi har som altid det mest hyggelige og familievenlige julemarked, med masser af boder og aktiviteter for børn.

I år kan du bl.a. opleve disse boder, både oppe på Stormandsgården og i udstillingen ved museumsbutikken:

  • Smykkeboder med smykker af sølv, kobber, rensdyrgevir og avokadosten
  • Flotte håndlavede knive
  • Julepynt i alle afskygninger
  • Strik og nålebinding i alle størrelser
  • Keramik og træhåndværk
  • Patchwork og filtarbejde
  • Malede postkort og tændstikæsker
  • Vikingesmykker og udstyr
  • Honning og bi-produkter
  • Klejner, honninghjerter og lussebrød
  • Brændte mandler og kandiserede æbler
  • Fyldte pandekager og specielle snapser
  • Varm kakao til kolde næser

Desuden er der masser af andre sjove aktiviteter for børn og voksne – og det meste er ganske gratis:

  • Hestevognskørsel
  • Grill-selv pølser (pris)
  • Snobrødsbagning (10 kr.)
  • Mjødsmagning
  • Lav en thorshammer hos smeden (75 kr,)
  • Børnehygge med halmdukker, snoreleg mm.
  • Hils på soldaterne i tårnet og prøv det tunge udstyr

Så snart dagsprogrammet ligger fast, kan du finde det her.

Bornholms Middelaldercenter sne