Rundvisning i rundkirken
Østerlars Rundkirke er på alle måder fascinerende, som kirke, som ”borg” og som levende vidne om Bornholms spændende middelalderhistorie. Oplev alle kirkens spændende detaljer og dyk ned i dens historie på denne tur.
Klassetrin: Alle - tilpasses efter alder.
Deltagerantal: Mellem 15- 25 elever
Varighed: 1 time
Mødested: Klokketårnet ved Østerlars Rundkirke
Turbeskrivelse:
Den imponerende kirkebygning – Bornholms største rundkirke – vidner om, at middelalderen ikke er længere væk, end at bygninger fra en svunden tid, stadig tjener det formål som de blev bygget til, for mere end 800 år siden. Mange af vores kulturelle rødder blev lagt dengang.
Guiden, klædt i middelalderdragt, tager jer med på opdagelse i og omkring kirken og fortæller om dens indflydelse på hverdagen i middelalderen, og om tro både før og i middelalderen. I får en levende forestilling om kirkens mange funktioner og et indblik i dens spændende historie.
Ude og inde i rundkirken tager vi dens særpræg og de enkelte rums funktion under lup og ser også på dens smukke kalkmalerier, som fortæller gode historier om middelalderens forestillingsverden og religiøsitet.
Pris: 69 kr. pr. elev, 2 lærere gratis med i klasser med over 15 elever.
Prisen inkluderer entré til Østerlars Rundkirke (momsfri). Prisen inkluderer desuden entré til et besøg på Bornholms Middelaldercenter i centrets almindelige åbningstid.
Praktiske oplysninger:
I må gerne tage billeder, dog ikke med blitz inde i kirken af hensyn til kalkmalerierne.
Det anbefales at besøge Bornholms Middelaldercenter efter rundvisningen i kirken. Middelaldercentret ligger kun ca. 500 m. fra rundkirken. Her kan I få et levende indtryk af dagliglivet i middelalderen.
Booking
Kontakt os på 56498319 eller booking@bornholmsmiddelaldercenter.dk.