Hammershus' dramatiske historie
Hammershus har været meget igennem i de seneste 800 år. På denne tur dykker vi ned i nogle af de mere dramatiske kapitler. Med rekvisitter og levende fortællinger dramatiserer vi i samarbejde med eleverne den spændende historie.
Klassetrin: Alle - indholdet tilpasses efter alder.
Deltagerantal: 15-30 elever (max. 2 klasser)
Varighed: 2 timer
Mødested: Handicap- og busparkeringen neden for indgangen til Hammershus Besøgscenter.
Slotslyngvej 9
3770 Allinge
Turbeskrivelse:
Turen er en levende introduktion til Hammershus’ spændende historie og foregår rundt omkring på den smukt beliggende borgruin.
Undervejs på turen deltager eleverne aktivt i dramatiseringen af nogle af de mest spændende begivenheder fra borgens historie, godt hjulpet af en rygsækkurv fuld af fine rekvisitter, som vi tager med op på borgen. Vi møder blandt andet den stridige ærkebiskop Jacob Erlandsen og kong Kristoffer 1., der kom ulykkeligt af dage. Selvfølgelig følger vi også kongedatteren Leonora Christina på hendes dramatiske flugt fra borgen.
De forskellige bygninger, som passeres på turen igennem borgen, danner baggrund for en bred vifte af fortællinger. Eleverne får et levende indblik i nogle nedslagspunkter i borgens historie, og et indtryk af det imponerende borganlæg som Hammershus var i sin højmagtstid.
Pris: 96,00 kr.* pr. elev, 2 lærere gratis med i klasser med over 15 elever.
* Inkluderet i prisen for turen på Hammershus er en obligatorisk afgift til Naturstyrelsen.
Praktiske oplysninger:
På Hammershus er det altid godt at have vind- og vandtæt tøj med i rygsækken. Mange bliver overrasket over den store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til den anden.
Booking
Kontakt os på 56498319 eller booking@bornholmsmiddelaldercenter.dk.