Middelaldercentret i Østerlars holder stor åbningsdag med gratis entré for alle.
Programmet byder på masser af aktiviteter for små og store, lørdag d. 3/5, kl. 11:00-15:00.
Denne dag skal vi pynte majstang, hejse majkransen og kåre majgreven. Han findes når vi sammen går i Majoptoget gennem pladsen, og til slut oplever kampen mellem Vinter og Sommer. Hvem tror du mon vinder?
Alle vores faste aktiviteter er åbne, så du kan bl.a. opleve:
– Sørøveren
– Farverkonen
– Dukkefortælling
– Madlavning
– Pottemageren
– Bueskydning
– Kanonaffyring
– Og meget andet…
Kom ind og nyd stemningen, få varmen ved bålet, oplev den storslåede Stormandsgård, de små håndværkerhuse eller den lille plaskemølle. Alle huse er møbleret og indrettet som i middelalderen. Du kan også hilse på vores kælekaniner og klappegeder, eller sige hej til vores søde påskelam.
Vi har selvfølgelig tændt op for grillen i vores ildbænk i Sørøverdalen, så du kan varme fingrene og grille din egen middelalderpølse.



