Østerlars Rundkirke

Muligheder for kobling af Østerlars Rundkirke og Bornholms Middelaldercenter

  • Fra Kirke til Borg

Bornholms Middelaldercenter ligger kun 600 m fra Bornholms største rundkirke, Østerlars. Der er en række muligheder for at koble besøg begge steder.

Vi tilbyder rundvisninger i Østerlars Rundkirke, på Middelaldercentret, og en kobling af begge "Fra Kirke til Borg". Se alle turene i menuen under "Ture fra Middelaldercentret".

Et særligt oplagt koblingspunkt ved besøg begge steder er de flotte kalkmalerier i Østerlars Rundkirke. Ved rundvisningen i Østerlars Rundkirke, som starter uden for og slutter inde i kirken, ser vi bl.a. på kalkmalerierne og drøfter deres betydning.

Besøget i kirken kan efterfølgende suppleres med et besøg på Bornholms Middelaldercenter, hvor I kan se vores spændene udstilling om kalkmalerier fra middelalderen og om hvilke teknikker man brugte til at male med den gang.

Du kan også selv prøve at male med de originale farver, som bl.a. bestod af øl.

Til sidst kan I besøge Stormandens sal på toppen og se de flotte dekorationer på væggene og ikke mindst høre historierne om billederne og deres betydning. Kalkmalerierne på stormandsgården er direkte inspireret af kalkmalerierne i Østerlars, og er stilistisk inspirerede af dem.

Før eller efter jeres besøg, kan I arbejde videre med emnet med vores 5 opgaveark "Levende Billeder". I kan selv hente dem i menuen under "Undervisningsmaterialer, opgaveark 1 - 5".

Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur