Eftersæson: Aktiviteter i september på Middelaldercentret

Åbent 3.-27. september / tirsdag-onsdag-torsdag 12.00-16.00

  • Familie Semko2 Web

Oplev idylliske middelalderbygninger som den befæstede stormandsgård og den lille plaskemølle, lyt til spændende fortællinger for hele familien, og oplev dufte og spirrende planter, lam og middelalderstemning.

Temarundvisninger i eftersæsonen:

Tirsdag kl. 13.00 - 15.00: 
Hvad ved vi om middelalderen i dag?
Hvordan var det at leve i middelalderen? Hvor stor forskel var der på rig og fattig? Og hvordan ved vi, om husene og omgivelserne faktisk så ud dengang, som vi har bygget dem her på middelaldercentret? 
Tag med vores dygtige formidler på rundtur og opdag en masse spændende og skjulte detaljer ved middelaldercentrets smukke huse - og få hele historien om middelalderens liv og levned.

Onsdag kl. 13.00 - 15.00
Kirken, kongen og kampen om magten
Tag med på denne tur og hør om tidens tro og overtro, kirkens rolle i samfundet - og om de store magtkampe mellem kirke og konge.
Hvem havde magten og hvad krævede det at fastholde den?
På turen er der både sjove aktiviteter og en kanonaffyring.

Torsdage kl. 13.00 - 15.00
Arkæologiske fund fra vikingetid og middelalder
Kom, se og hør om de spændende bornholmske arkæologiske fund fra vikingetid og middelalder.
Amatørarkæolog Klaus Thorsen, som selv har fundet en del af de fantastiske fund, fortæller om øens mest spektakulære fortidsfund og historien bag dem.

Vel mødt i middelalderen.

Se priser her