Rundvisning på Hammershus

At få formidlet historien om Hammershus og livet her i middelalderen er en hel anden oplevelse end at gå en tur alene på borgruinen. Gør jer selv den tjeneste at få drama og historiske fortællinger serveret af en indlevende formidler fra Bornholms Middelaldercenter.

  • HH nede fra broen
  • HH Vibeke Semko1 Web
  • HH skoleelever

Rundvisning på Hammershus
På denne 1-times rundvisning får du en chance for at lære Hammershus endnu bedre at kende. Sammen med en dygtig historiefortæller - iklædt middelalderdragt - dykker vi ned i fortiden og hører om rettergang og henrettelser, angreb og forsvar, storhed og fald osv.

Vores historiske formidlere fortæller også om hverdagen i middelalderen og på borgruinen - hvor forskelligt livet var for rig og fattig.

Der er også spændende nyt om forskernes opdagelser omkring ruinen.

Turen er også velegnet for børn og familier.

Generel tur-info

  • Tilbydes på følgende tidspunkter:
    Højsæsonen: 25/6-12/8 2018, flere gange dagligt ml. kl. 12-16.
    Efterårsferien: Mandag-fredag 15-19/10 kl. 13-14.
  • Mødested: Ved kraniet i Hammershus Besøgscenter, Slotslyngvej 9, 3770 Allinge.
  • Varighed: 1 time
  • Se priser på rundture her
  • Billetter kan reserveres her 
  • Billetsalg ved turstart: Kom 30 min før. Guiden modtager kun mobilpay. Billetter kan også købes i butikken i Hammershus besøgscenter.

Vel mødt i middelalderen

Se alle åbningstider på både Middelaldercentret i Østerlars og det nye besøgscenter ved Hammershus her