Rundture i påskeferien

Oplevelser på Hammershus i påskeferien

  • HH m faar

I påskeferien tilbyder vi forskellige spændende ture til Jer, som vil vide mere, opleve borgen fra en særlig vinkel, og har lyst til at gå på tidsrejse med hele familien på Hammershus.

2 timers rundvisning: 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn.
1 times rundvisning:  40 kr. for voksne og 20 kr. for børn.

Mandag-lørdag, 15.-20. april kl. 11.00 - 13.00:
Oplevelsestur for børn og barnlige sjæle på Hammershus
En tur for børn med forældre, og alle andre barnlige sjæle, der kan lide at lege!
Hør alle de spændende historier fra Hammershus. Om prinsessen i fangetårnet og soldaterlivet. Måske får du endda selv lov til at blive konge… Undervejs rundt på borgen sætter vi små rollespil og lege i gang, så I på egen krop kan opleve og fornemme, hvordan det var at leve på Hammershus for omkring 500 år siden.
Læs mere om turen her.
Køb billet.

Mandag-lørdag, 15.-20. april kl. 14.00-15.00:
Rundvisning på Hammershus
Ved du at der engang var en kvinde, som sad fængslet på Hammershus – og det var ikke kongedatteren… 
På denne 1-times rundvisning får du en chance for at lære Hammershus endnu bedre at kende. Sammen med en dygtig historiefortæller - iklædt middelalderdragt - dykker vi ned i fortiden og hører om nogle af de dramatiske hændelser - rettergang og henrettelser, angreb og forsvar, storhed og fald, men også om dagliglivet på Hammershus, og forskernes nyeste opdagelser omkring ruinen.
Turen er også velegnet for børn og familier.
Læs mere om turen her.
Køb billet.

Tirsdag, 16. april og Torsdag, 18. april, kl. 20-22:
Aftentur på Hammershus
Tag med på en sanserejse og oplev Hammershus på en særligt stemningsfuld måde. I den særlige stemning i skumringstiden er der plads til nogle af de historier om Hammershus, som I sandsynligvis aldrig har hørt før. Når mørket falder på, finder vi vores vej med medbragte flagermuselamper.
Læs mere om turen her.
Køb billet.

Tyske og engelske rundvisninger
Vi tilbyder også rundvisninger på tysk og engelsk.
Tysk familietur: Tirsdag, 16. april kl. 12.00-14.00 og tirsdag, 23. april kl. 12.00-14.00.
Tysk aftentur: Mandag, d. 15. april kl. 20.00-22.00 og mandag, 22. april kl. 20.00-22.00.
Engelsk familietur: Torsdag d. 18. april kl. 12.00-14.00.
Mere info følger snarest.
Køb billet.
 

 

 

Oplevelser på middelaldercentret
Vaebnerskole1 Web