Efterårsferie i middelalderen

Børneaktiviteter, leg og hygge i middelalderbebyggelsen

  • Kanon Semko4 Web
  • Familie Semko1 Web
  • solnedgang st.gården

Efterårsferien

16.-21. oktober, mandag-lørdag, kl. 10-16

Vi tænder op i ildstederne - så der er hygge og aktiviteter i husene.
Nyd den stemningsfulde atmosfære med levende lys i de små huse, og mærk duften af bålstederne. Hold dig for ørene når kanonen brager, og kast dig ud i nogle af de mange prøv-selv-aktiviteter.

Oplevelsesture

Hver dag tilbyder vi en spændende 2 timers tur over forskellige middelalderemner. Tag med vores dygtige historiske formidler og dyk ned i middelalderens verden!

Hvornår: Hver dag fra kl. 13.00-15.00. 
Hvor: Alle ture starter ved indgangen.

Mandag: Nutidens viden om middelalderen

Tirsdag: Religion og kampen om magten

Onsdag: Bornholms historiske fund

Torsdag: Middelalderens krigere

Fredag: Daglig og festlig kost i middelalderen

Lørdag: Bueskydningskonkurrence
Traditionen tro har vi et helt særligt program om lørdagen. Vi afholder årets store bueskydningskonkurrence med dejlige præmier til store og små. Præmierne er sponseret af Dagli' Brugsen i Østerlars.

 

Prøv selv
I kan også tage på runejagt på egen hånd - en særlig tilrettelagt middelalderskattejagt for hele familien.

I skriverstuen er der mulighed for at forsøge sig med fjer og blæk eller skrive sit navn i runer.

Hvis vejret tillader det er der forskellige udendørs middelalderlege, så som minikatapulten eller gå på stylter, som I kan prøve af.

Ret til ændringer forbeholdes.

 

Sæsonens åbningstider og priser
Hammershus
Godtfolk på HH
Læs også om familieoplevelser på Hammershus i efterårsferien...